Overdragelse af krav

fra Passageren til TrainClaims

Denne side viser den generelle overdragelsesaftale. Når du indsender dit krav, vises aftalen med dine specifikke rejseoplysninger udfyldt, og du skal scrolle til bunden og acceptere den.

Kravet

TrainClaims sagsnr.: [Tildeles ved modtagelse]

Inkassovarsel til jernbanevirksomheden: Såfremt Kravet ikke betales senest 30 dage fra modtagelsen af denne anmodning, så vil Kravet uden yderligere varsel blive indbragt for domstolene, hvorved der vil påløbe yderligere omkostninger og gebyrer mv. TrainClaims forbeholder sig også at indbringe Kravet for domstolene før de 30 dage er udløbet, hvis jernbanevirksomheden bestrider kravet inden for de 30 dage.

1. Passageren overdrager og transporterer hermed fuldt ejerskab og alle rettigheder og beføjelser mv. med hensyn til Kravet til TrainClaims, som herefter skal eje alle rettigheder, beføjelser og krav mv. mht. Kravet på samme vis som, at TrainClaims var Passageren. Overdragelsen af Kravet til TrainClaims sker bl.a. iht. gældsbrevsloven, herunder kapitel 3 i gældsbrevsloven vedr. overdragelse af simple fordringer.

2. Overdragelsen af Kravet til TrainClaims omfatter bl.a. Passagerens juridiske ret til at kræve kompensation, erstatning, renter, omkostninger og anden betaling i relation til Kravet, herunder refusion og kompensation og enhver anden betaling under forordning (EU) 2021/782 af 29. april 2021 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.

3. Overdragelsen af Kravet giver TrainClaims de samme rettigheder og beføjelser, som Passageren har/havde i relation til Kravet, og TrainClaims kan tage alle dispositioner mv. i relation til Kravet, herunder rette krav, foretage inddrivelse og håndhævelse, indhente oplysninger, handle med enhver tredjepart, anlægge og afslutte retssager mv., indgå forlig og modtage enhver betaling i relation til Kravet.

4. TrainClaims kan udpege og antage ethvert advokatfirma, advokat og/eller juridisk repræsentant mv. til at repræsentere og assistere TrainClaims i alle krav og sager, både indenretlige og udenretlige, i relation til Kravet og anlæggelsen af sager herom og inddrivelse. TrainClaims kan videreoverdrage Kravet til tredjemand.

5. Passageren bekræfter hermed ikke at have tildelt/overdraget Kravet til tredjemand før overdragelsen i denne aftale eller selv at have anmodet om kompensation vedr. Kravet. Passageren anerkender, at Passageren ikke må tildele/overdrage Kravet igen til nogen anden, fremsætte Kravet i eget navn eller acceptere nogen form for direkte kontakt eller betaling fra den pågældende jernbanevirksomhed mv. vedr. Kravet. Passageren bekræfter ikke at rette noget krav mv. mht. Kravet selv eller få andre til det, idet hele Kravet og enhver rettighed hertil er overdraget til TrainClaims.

Passageren erklærer ved sin underskrift, at alle oplysninger i indleveringen af Kravet til TrainClaims og beskrivelsen fra Passageren i relation til Kravet ("Erklæringen") er korrekte og præcise i alle henseender og for alle passagerer, og at TrainClaims er berettiget til at fremsætte Kravet baseret på Passagerens oplysninger og Erklæring. Passageren accepterer og anerkender, at Erklæringen og denne aftale kan benyttes som skriftlig erklæring i enhver retssag ved domstolene og nævn mv. vedr. Kravet, jf. retsplejelovens § 297.

"TrainClaims" betyder TrainClaims ApS, CVR-nr. 46299299